Bæredygtighed og natur

Bæredygtig Bælgmiddag

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Viby Bibliotek
Skanderborgvej 170,
8260 Viby J
Salen
Spis en gratis bælgmiddag, mød lokale ildsjæle og bliv inspireret til grønne fællesskaber i Viby J.

Hvilke grønne initiativer findes der i og omkring Viby J? Og hvordan kan du selv blive en del af et lokalt fællesskab med fokus på bæredygtighed?

Kom til en gratis bælgmiddag på Viby Bibliotek, hvor du kan møde lokale ildsjæle, høre om grønne initiativer og blive inspireret til selv at være med.

Mød blandt andre:

  • En for holdet, som har skabt et stort socialt netværk for affaldsindsamling i Aarhus
  • Stop Spild Lokalt Viby J, som uddeler overskudsvarer fra lokale supermarkeder
  • Sarafina, som har startet Viby Grønne Nabofællesskaber og gruppen Fermentorskab, hvor deltagerne deler viden og fermenterer sammen
  • Emilie fra Viby Bibliotek, som fortæller om bibliotekernes arbejde med bæredygtighed i Aarhus Syd

(Listen opdateres løbende)

Måske interesserer du dig for biodiversitet i haven, leder efter et fællesskab med andre eller bare er nysgerrig på, hvad der sker i dit lokalområde. Uanset hvad er du meget velkommen.

Det er gratis at deltage, men husk at bestille en billet.
Medbring selv skål, ske og glas.