Crossfit – træn dig glad (kl. 15.00-15.30)
- Tid
- 15:00 - 15:30
- Pris
-
Tilmelding nødvendig: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C - Terrassen til venstre for hovedindgangen
Bevægelse og fysisk aktivitet er godt for vores fysiske helbred, men også for hjernen. Og crossfit er en træningsform, der har vist sig at have en lang række gavnlige effekter på både styrke, udholdenhed og mentalt fokus. Når vi træner funktionelt og varieret, som man gør i crossfit, udfordres både krop og hjerne, hvilket kan styrke både vores koncentration, koordination og evne til at håndtere komplekse bevægelser.
Få smil på læben, sved på panden og en forsmag på crossfit som træningsform, når Christian Søgaard, der er box manager og personlig træner i Arca, kommer og guider os godt igennem en træning.
Arca har sammen med bl.a. klinisk professor i psykologi Julie Midtgaard fra Københavns Universitet været en del af forskningsprojektet Vega: et forskningsprojekt for unge voksne i antipsykotisk behandling med fokus på, hvordan træningsfællesskaber kan forbedre mentalt og fysisk helbred.
Træningen foregår udendørs, så hav tøj på efter vind og vejr.
Alle uanset niveau kan være med.
Arrangementet er en del af Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds.
Find hele programmet her.