Børn

Albus Festival: Hyggelig højtlæsning

Tid
10:30 - 11:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C
Æsken
Kom med ombord, når Kalle og Kaptajn Skipper sejler ind på Albus Festival!

For børn mellem 6-10 år.

Der venter både eventyr og vaskeægte fortællehygge, når Nana Bang Kirkegaard, datter af den folkekære børnebogsforfatter Ole Lund Kirkegaard, gæster Albus Festival 2026.

Nana inviterer børn og deres voksne til en særlig højtlæsningsstund med Kalle og Kaptajn Skipper – en historie fra Ole Lund Kirkegaards finurlige univers, hvor fantasien får frit spil, og hvor der aldrig er langt til hverken grin eller ballade.

Sæt jer godt til rette og lad jer rive med, når historien sejler afsted.

En hyggelig og helt særlig oplevelse for både små og store historieelskere – og for alle, der holder af Ole Lund Kirkegaards uforglemmelige univers.

Husk at både børn og voksne skal booke billet.