Om klipklapper i Brasilien
- Tid
- 16:30 - 17:30
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C - Lille sal
Bibliotek
HovedbiblioteketI 2025 beskyldte brasilianske influencere danske modefolk og forbrugere for at have gjort brugen af havaianas sandaler til noget særligt dansk. Danskerne blev kritiseret for at have knyttet særlige danske værdier til sandalerne. For eksempel afslappet, usnobbet, "nede på jorden". Brasilianerne mente, at disse værdier allerede var knyttet til sandalerne i hjemlandet – hvorfor skulle de nu være "typisk danske"? Sidst på året indgik sandalerne i endnu en kontrovers. Nu mente højrefløjen i brasiliansk politik, at en reklame for havaianas var politisk propaganda, og at havaianas på den baggrund burde boykottes. Hvordan kan en gummisandal, som i mange årtier var fattigfolks fodtøj i Brasilien, have så stor politisk betydning i dag? Man må konstatere, at en sandal er ikke bare en sandal. Men hvad er den så?
Line Dalsgård er antropolog med mange års forskningserfaring fra Brasilien.
Arrangementet er en del af oplægsrækken Hverdagsmysterier – belyst af antropologer. En oplægsrække om hverdagens mystiske ting, fænomener og forhold, de fleste af os kender til, men som vi måske ikke helt forstår.
Noget af det antropologien kan er at vise, hvordan mennesker forskellige steder i verden skaber mening og håndterer hverdagen på godt og ondt. I dag er mange antropologer optaget af at bidrage med nye og anderledes perspektiver på det kendte i vores eget samfund og med at beskrive alle de måder, hvorpå verden i dag hænger uløseligt sammen i en global verdensorden.
I denne foredragsrække taler antropologer om mysterier fra hverdagen rundt omkring i verden – herunder Kina, Nepal, Brasilien og Danmark – de gennem etnografiske studier har fået indblik i. Med udgangspunkt i et hverdagsligt mysterium udfolder de, hvordan mennesker på forskellig vis skaber mening i hverdagens mysterier og det uigennemsigtige ved tilværelsens selvfølgeligheder.
Se også de andre oplæg i arrangementsrækken:
Om døden og Dalai Lama i Indien og globalt (på engelsk)
Om overvågning og tillid i Kina
Foto: Hans Christian Jacobsen