Kulturens Preppingmiddag
- Tid
- 16:00 - 18:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C - M2
Bibliotek
HovedbiblioteketI samarbejde med
DR; Dansk Folkeoplysnings Samråd; Østifterne; Bibliotekernes Temasamarbejde; NXT; Kulturens AnalyseinstitutHvad skal vi kunne, når verden bliver usikker?
Vi kender den officielle preppingliste: vand, batterier og dåsemad. Men hvad skal vi kunne kulturelt, menneskeligt og sammen, hvis hverdagen slår sprækker?
Kulturens Preppingmiddag inviterer lokale borgere og kulturaktører – forfattere, musikere, arkitekter, kokke, kunstnere og andre – omkring et fælles langbord for at undersøge netop dét spørgsmål.
For beredskab handler måske også om at kunne noget sammen. At kende sine naboer. At kunne fortælle en historie eller synge en sang udenad. At vide, hvordan man samler mennesker. At kunne skabe mening, håb og fællesskab, når vores vante strukturer bliver udfordret.
Over to timer serverer vi en særlig preppingmenu for både maven og samtalen. Undervejs bliver middagen iscenesat og samtalen faciliteret gennem spørgsmål og små greb, der åbner for deltagernes forskellige erfaringer, perspektiver og idéer.
Du behøver ikke vide noget om beredskab; og der er ingen rigtige svar. Vi leder efter forskellige stemmer, erfaringer og forestillinger om, hvad kultur, mennesker og fællesskaber kan, når verden bliver usikker.
Det eneste, vi beder om, er, at du kommer med lyst til at lytte, tænke højt, spise lidt og bidrage aktivt til samtalen.
Praktisk
Der er et begrænset antal pladser omkring bordet, så husk at bestille en gratis billet via linket.
Middagen varer cirka to timer. Vi håber, at du kun tilmelder dig, hvis du har mulighed for at deltage i hele arrangementet.
Samtalen vil blive dokumenteret i billeder og lyd.
Kulturens Preppingmiddag er udviklet af NXT, i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut, Sammen om Beredskab, Østifterne og DR.
__________________________________________________
Arrangementet er en del af temadagen 'Sammen om beredskab', som arrangeres af biblioteket i samarbejde med DR, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Østifterne. Hele dagen er biblioteket fyldt med foredrag, aktiviteter, oplevelser og samtaler om beredskab.
Nogle af aktiviteterne kræver en gratis billet - hold øje med programmet, som løbende offentliggøres på aakb.dk og på Facebook.
Mere info om Dokk1, tilgængelighed for personer om handicap, parkeringsforhold osv.: https://dokk1.dk/planlaeg-dit-besoeg