Kan Danmark gøre en forskel i FN’s Sikkerhedsråd?
- Tid
- 18:00 - 20:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C - Lille sal
Kom til en aktuel og engagerende debat, hvor FN Forbundet sammen med et ekspertpanel stiller skarpt på Danmarks rolle i verdens mest magtfulde beslutningsrum.
Debatten sætter både den politiske praksis og de større principielle spørgsmål under lup: Hvad betyder Danmarks medlemskab i en tid præget af krig, stormagtsrivalisering og geopolitisk uro? Og hvor meget kan et mindre land som Danmark faktisk rykke i det globale magtspil?
I panelet deltager:
Finn Reske-Nielsen
Konstitueret formand for FN-forbundet og tidligere FN-medarbejder gennem mere end 40 år. Han har arbejdet med fredsforhandlinger og genopbygning efter konflikt – blandt andet i Østtimor – og bidrager med et indgående kendskab til FN’s arbejde og Danmarks aktuelle rolle.
Emilia Bøge Caliskan
Dansk ungdomsdelegat til FN med fokus på demokrati og partnerskaber. Hun har deltaget i FN’s Generalforsamling og bringer et ungt perspektiv på FN’s arbejde, bureaukrati og mulighederne for reel indflydelse – både for Danmark og for unge.
Tonny Brems Knudsen
Forsker i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på den internationale verdensorden og FN’s legitimitet i internationale konflikter. Han tilfører et forskningsbaseret perspektiv på FN’s rolle i en foranderlig geopolitisk virkelighed – og på Danmarks muligheder for at præge udviklingen.
Moderator: Rasmus Nørlem Sørensen
Generalsekretær i FN-forbundet og tidligere leder af Demokrati i Europa Oplysningsforbundet. Ekspert i FN, EU og internationale demokratiske processer.
Gratis – men tilmelding er nødvendig. Tryk på "Hent billetter".