Hvad kunstig intelligens tager fra os - og hvordan vi vinder det tilbage
- Tid
- 16:30 - 18:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C - Rampen
Thomas Telving er filosof, forfatter og tech-analytiker og har netop udgivet bogen Uautomatiserbar - Hvad kunstig intelligens tager fra os, og hvordan vi vinder det tilbage.
Det er en bog om, hvad vi mister, når vi erstatter andre mennesker med kunstig intelligens. Men også om, hvordan vi stadig kan nå at ændre kursen og skabe en bedre fremtid for os alle.
Lyt med, når Thomas fortæller om denne udvikling, og bagefter - sammen med foreningen Digital Stemme - inddrager publikum i en samtale om den teknologiske udvikling og hvordan vi selv kan påvirke vores fremtid.
Foreningen Digital Stemme arbejder for en fælles digital fremtid, hvor teknologien er til for mennesker og samfund – ikke omvendt. De står bl.a. bag den landsdækkende kampagne ”Danmark Skifter”, der opfordrer danskerne til at tage bevidst stilling – både til de tech-platforme, vi bruger, og til hvor meget tid, vi i det hele taget ønsker at bruge på skærmen.
Arrangementet er gratis, men bestil gerne en gratis billet via linket.
Hvis du ikke har mulighed for (eller ønsker) at bestille billet online, er du velkommen til at ringe på tlf. 41 85 41 83 og sige, at du gerne vil deltage. Så reserverer vi en plads til dig.
Sted: Rampen