Kom forbi vores åbne workshop og gå på opdagelse i naturens mange facetter gennem leg, eksperimenter og kreative aktiviteter.
Vi inviterer til en sanselig og nysgerrig oplevelse, hvor natur, dyr og mennesker mødes på nye måder. Her kan I blandt andet undersøge, hvordan vi knytter os tættere til naturen, hvordan vi kan forstå og tale med dyr og gå på opdagelse i naturens materialer.
Workshoppen er et åbent rum for undren, nysgerrighed og leg, hvor både børn og voksne kan deltage på deres præmisser.