Noget så sjældent som en vaskeægte og virkelig skræmmende gyser!

Søskendeparret, storebror Malik og lillesøster Tiana, elsker at tage på skattejagt i skoven. Indimellem i selskab med nabodrengen Arthur, som alle kalder ’Brus’. En dag finder de tre børn en æske begravet i skoven ved ’det gamle hus’. Den er låst, men de får dirket låsen op. Indeni gemmer sig en gammel dukke, samt nogle bogstaver, der står som uforståeligt volapyk inde i æskens låg. Da Malik spørger sin søster, hvordan hun kunne finde en æske begravet i jorden, svarer Tiana, at hun kunne høre dukken råbe:

 ”Luk mig ud! Luk mig ud!”.

Snart kan Malik ikke kende sin søde lillesøster mere. Hun snakker med sig selv, sover ikke om natten, og lægger faktisk aldrig dukken, som hun har navngiver ’Selena’, fra sig. Familiens kat ’Midnat’ vil slet ikke komme hjem mere, mens Tiana og Selena bliver mere og mere uadskillelige, og har endda i samme tøj på. Malik er virkelig bekymret! Men hvem vil tro ham, hvis han fortalte nogen om sine bange anelser? Selena er jo trods alt bare en dukke - 

Det her er en virkelig uhyggelig gyser, og dem kommer slet ikke nok af. Forfatter James Preller benytter sig af spændingsopbygning lidt på samme måde som Hitchcock. Han opbygger et plot, der stiger og falder i intensitet, men som bæres frem af stemningen, og hvor tingene bliver gradvist mere uhyggelige langs frem. Bogen er en uafhængig del af en serie, hvor yderligere et bind netop er blevet oversat. 

Bogen indeholder flere virkelig gode illustrationer, og de fanger så fint den skræmmende stemning.  Dukken er så uhyggelig, og jeg tror derfor ikke, at det er en god idé at læse den sent om aftenen.