Vidunderlig rimebog

Det stilsikre makkerpar har sammen tidligere udgivet de smukke legende billedbøger ’Funkelgnister’, ’Klappelade Syltefisk’ og ’Den fnuggede himmel-pop-trompet’, og uanset hvor uendeligt smukke disse tre er, må jeg tilstå at denne ’out-of-this-world’- bog, er endnu smukkere.

”Himlen er en helleflynder hvælvet ryg med pletter på”. 

I ’Himlen er en helleflynder’ befinder vi os både i havet blandt fiskene og alle de andre, i luften sammen med fuglene, og på land med mange forskellige arter. Selvom adskillige af disse ikke har så meget med hinanden at gøre, forandres flere af de ikkeeksisterende forbindelser til en lille tværgående familie i hænderne på Birgitte Krogsbøll; ”Snegl og Ugle-Per er venner, ingen af dem ejer hænder. Snegl har klister, Per har klo, ingen af dem går med sko”. 

Hun finder også fællesskaber i ord. Bla. i ord der alle indeholder ’tang’; som stangtennis, fiskestang og tangent. En hel side handler om ’lyde at lave med munden’, hvor en lang række ord er listet ned ad siden, og ord som både kremte, bræge, råbe, kvidre og hvine optræder. 

I Birgitte Krogsbølls oplistning af eks. ’Fordobling af ting med spidser’, ser man først 1 nål, 2 spyd osv. Og til slut hele 256 hummergafler. Alt sammen tegnet i sirlige kasser nedenunder. 

Illustrationer og tekst har begge enorm betydning, og da forfatteren skriver ordene ’tidsel’ og ’lavendel’ er fællesskabet mellem disse, at begge er lilla, hvilket kun giver mening, hvis man samtidig kan se Kamilla Wichmanns vidunderlige illustration. 

Birgitte Krogsbøll leger med ord, frigør alle mulige og umulige ord fra hinanden, for derefter at lade dem glide på plads i nye sammenhænge. Hun digter poetisk, sætter sproget fri, gør det mere elastisk og ikke hæmmet af forventninger. Hun bygger sine egne logiske forståelsesrammer, som illustreret af Kamilla Wichmann, giver helt og aldeles mening. 

Kamilla Wichmanns stjernekort under bugen af en helleflynder, edderkoppevævede både, næser, farver og former gør mig ør, og får mig til at lave nedslag i bogen igen og igen for at være absolut sikker på ikke at overse det mindste. Og samtidig ønske hele tiden at opdage mere -