Viden og demokrati

En aften med Petra Nagel

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 200 DKK
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C
Store Sal
Hvad sker der, når ens liv bliver en del af offentligheden? I dette foredrag deler Petra Nagel ærligt sine erfaringer med sårbarhed, grænser og identitet.

I programmerne Petra dater hele verden, Petra elsker sig selv og Petra får en baby har Petra Nagel vist, at tv-værter også har tvivl, sårbarhed og følelser – og gennem sin ærlighed skabt dialog om emner, vi sjældent taler om.

I dette foredrag tager Petra dig med bag kameraet og fortæller, hvad der sker, når privatliv og offentlig rolle smelter sammen. Hun deler erfaringer med grænser, sårbarhed og mod - og inviterer til refleksion over identitet og det personlige ansvar, som følger, når man bliver set.

Petra Nagel viser, hvordan sårbarhed kan blive en styrke – både i hverdagen og i mødet med andre.

Tag med til dette foredrag oplev Petra Nagel fortælle om, hvordan sårbarhed kan blive styrke, når det private møder offentligheden, og hvordan vi kan finde mod til at være os selv.

Petra Nagel er journalist, forfatter og tv-vært. Hun er kendt fra populære DR-programmer som Petra dater hele verden og Petra elsker sig selv, hvor hun inviterer seerne med på personlige rejser fyldt med både sårbarhed og styrke.

Hendes karriere som tv-vært har givet hende en platform til at tale om emner, der ofte er omgærdet af tabu – især kropsidealer, selvværd og kvindeliv. Petra skiller sig ud ved at turde vise hele spektret af følelser og livets udfordringer, og hendes ærlighed skaber genklang hos både unge og voksne.

Foredraget er arrangeret af FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.