8260 stemmer
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Viby Bibliotek
Skanderborgvej 170
8260 Viby J - Salen
Bibliotek
Viby BibliotekSå kom det. Folketingsvalget vi har gået og ventet på.
Sammen zoomer vi denne aften ind på noget af det, der har vægt og fylder i vores land, vores liv og vores hverdag.
Kom med til vælgermøde når Viby Bibliotek inviterer hele postnummeret til en nysgerrig og uformel samtale mellem borgere og folketingskandidater.
Men hvad er vigtigt? Hvad presser sig på? Du kan være med til at forme samtalen, komme med dit perspektiv og stille spørgsmål til folketingskandidaterne.
Der er ingen scene og ingen mikrofoner, men et ligeværdigt møde, hvor alle kommer til orde. En biblioteksmedarbejder vil være vært ved arrangementet og facilitere samtalen, så den foregår i en god og konstruktiv tone.
Det er gratis at deltage, men vil du sikre dig en plads, skal du hente en gratis billet via linket.
De deltagende politikere annonceres her på siden, så snart navnene er på plads.